Hundeføreren og hunden

Som udgangspunkt er det ens egen hund, som man bruger i sit arbejde som hundefører, og det er også sin egen hund, som man bruger, hvis man er schweisshundefører. Det er den hund, som man arbejder med til hverdag, og det er den hund, som man også tager med ud, når man bliver tilkaldt til at søge efter et stykke hjortevildt, der har brug for at blive fundet, hvis det er blevet såret af en kugle eller af en bil.

Dogs officer and dogDet er derfor nødvendigt, at man arbejder med hunden til hverdag, og det er derfor ikke sådan, at man, når man bestået sin eksamen, kan hvile på laurbærrene. Der skal nemlig arbejdes kontinuerligt med hunden og med de færdigheder, som den har tilegnet sig, ellers vil der være et tab af færdigheder, og man vil enten ikke bestå de kurser, der kræves, eller også vil man simpelthen få at vide, atman ikke kan arbejde som schweisshundefører længere.
Arbejdet som schweisshundefører kræver, at man har et rigtig godt forhold til sin hund, at man stoler på hunden og dens evner, og at hunden stoler på føreren som den naturlige flokleder og hans evne til at lede hunden i søgningen efter hjortevildt.
Den symbiose, der skal være mellem hund og fører, er vigtig, og den kan man kun opnå, hvis man arbejder med alle aspekter af lydighed, spor, søgning og generelt kontakt med hunden til hverdag. Det er ikke noget, som er let, men det er med til at gøre arbejdet i skovene så meget lettere.
Det er også med til at sikre hunden er lydig, og at den til fulde accepterer føreren som dens floks alfahan. Noget, som kan være et meget vigtigt element, når man skal guide hunden i skoven og sikre sig, at man får det ultimative ud af hunden og jeres fælles arbejde for at finde det fejlskudte hjortevildt.