Hvad man bestemt ikke må gøre

hunter's dogNår der nu er regler for, hvad man må og skal gøre, så er der selvfølgelig også regler for, hvad man ikke må gøre, hvilket er lige så vigtigt at huske.
Hvis man som billist kommer til at ramme et stykke vildt, må man ikke bare køre videre, som om intet er sket, da man ved at gøre dette kan risikere en større bøde. Desuden er der et dyr, der kan være ramt så hårdt, at det ligger i skoven og lider og kun venter på at dø. Det er her bilistens ansvar at sikre sig, at det enten er ok, eller at det bliver aflivet på forsvarlig vis af en schweisshundefører. Man må heller ikke forlade det sted, hvor man ramte vildtet, efter man har ringet til hundeføreren, da man skal blive der til hundeføreren er fremme.
Som jæger er der selvfølgelig også en masse ting, som man ikke må gøre. Først og fremmest er det selvfølgelig forbudt ikke at tilkalde en schweisshundefører, hvis man fejlskyder og ikke kan finde bukken. Det vil kunne resultere i en bøde og et mistet jagttegn. Selvom man måske mener, at ens hund er rigtig god, og man selv kan finde den fejlskudte buk, så er det med sikkerhed ikke det, som man må og skal gøre. Man skal i stedet ringe efter en schweisshund. Jægerens hund er sikkert dygtig, og han er en kompetent hundefører, men der er en grund til, at det kræver en eksamen at blive schweisshundefører, og at det kun er de bedste, der kan blive det. For at opspore fejlskudt hjortevildt er noget, der kræver noget helt særligt, både fra hunden og fra føreren, men man skal være velkommen til at ansøge om at blive schweisshundefører, hvem ved, det kan jo være, at man er en af dem, der er så dygtig, at man kan slippe gennem nåleøjet.