Hvad man selv skal gøre

dog to track down the goatInden man tilkalder en schweisshund, så er der selvfølgelig nogle ting, som man selv skal gøre. Hvis man som bilist rammer et stykke vildt, skal man sikre sig forskellige småting, der fortælles videre til schweisshundeføreren, når man ringer, og han eller hun kommer frem. Man skal finde ud af, hvor man er og videregive denne information. Man skal desuden fortælle, hvor vildtet gik hen, hvilken vej det tog tilbage mod skoven, og man skal desuden registrere det tidspunkt, som det skete på, og sikre sig, at vildtet ikke ligger lige inde i skoven og er dødt. Hvis man holder sig til disse oplysninger, vil man gøre arbejdet for schweisshundeføreren så meget lettere, når de kommer frem.
Hvis man som jæger ender i den ulykkelige situation, at man skal bruge en schweisshund, er der også nogle ting, som man selv skal gøre, inden man tilkalder en schweisshund. Når man har afgivet skuddet, så skal man registrere, hvor bukken stod, da man skød mod den, og man skal vente lidt og så gå frem til der, hvor bukken burde ligge og se, om den stadig er der. Man skal gøre klar til at foretage aflivningsskud, hvis ikke bukken er død. Er bukken ikke, hvor man ramte den, så skal man undersøge stedet, hvor man ramte den. Er der for eksempel blod, lungevæv eller rørknoglestykker. Kan man ikke finde nogle af de ting ud over blod, skal man foretage en søgning 100 meter frem, og finder man ikke bukken, så skal man tilkalde en schweisshund med det samme. Man skal naturligvis notere tidspunktet for skuddet, hvor man er henne, hvilken vej bukken eventuelt løb, og de oplysninger skal selvfølgelig videregives så nøjagtigt som muligt til schweisshundeføreren, når de kommer frem. Det er nemlig vigtigt for hundeføreren og hans hund for at kunne opspore bukken og sikre sig, den ikke lider mere.